Trail til ”De syngende klipper”.
I den østlige del af Nationalparken “Central Balkan National Park” ligger et reservat på ca. 1700 hekarer. På bulgarsk hedder det ”Peeshti skali”, på engelsk ”Singing Rocks” – og på dansk er det blevet til ”De syngende klipper”.
Reservatet ligger højt oppe i bjergene og er karakteristisk ved – ja ganske rigtigt, sine ”syngende klipper”. I århundreder har området været kendt under dette navn, der sikkert er opstået fordi de spændende og vejrbidte klippeformationer nærmest synger i vinden. I netop dette reservat har en lang række sjældne dyr hjemme: Bjerggemsen, brunbjørnen, den gyldne ørn. Her lever desuden rådyr, krondyr, vildsvin, vild katte og en lang række sjældne fuglearter.
Ridningen er meget varieret både med hensyn til terræn og tempo. Det kuperede terræn og de forholdsvis flade bjergtoppe med åbne enge er som skabt til oplevelser i alle gangarter.
Trailet til ”De syngende klipper” er for dig, der gerne vil på trail og ride fra sted til sted – ride højt i bjergene, ride i nationalparken og ikke ride så mange timer som på vores Balkantrail. Turen er blevet til på opfordring fra ryttere, der har været på Balkantrail. På Balkantrailet rides også gennem Nationalparken og det er oplevelserne her, der har inspireret til at arrangere ridning i en hel uge i disse pragtfulde omgivelser. Her venter en naturoplevelse af de store og ridning i den spændende ende af skalaen.
Apriltsi
Her starter og slutter turen. Apriltsi er er en rigtig lille by med et torv, forretninger, skole osv. Byen ligger med den mest pragtfulde udsigt til Balkanbjergene. De pragtfulde panoramaer inspirerer også de mange kunsthåndværkere, der har slået sig ned. Det er her Riding base ”Balkan” ligger, og det er her vores heste hører hjemme.
Klostret i Batoshovo
Et afsides liggende kloster fra 1800 tallet; en periode, der også kaldes den bulgarske renæssance. Det første kloster på stedet kan dateres tilbage til det 13 årh. , men blev allerede i det 14 årh. brændt ned af tyrkerne. Byggestilen er typisk for perioden en lille perle med en pragtfuld beliggenhed. Den lille klosterkirke er berømt for sine ikoner og ikonostasen. Det er i dette kloster vi skal overnatte på vejen til reservatet.
Central Balkan National Park
Trailet i Balkanbjergene går gennem et kæmpe naturbeskyttet område. Luften er lige så ren som de klare kilder, vi rider forbi – og udsigten de højeste toppe i den lange bjergkæde er ganske fantastisk. Inden ugen er omme kende du bjergtoppe som Mt. Botev (2376 m), Maragidik, Mazalat o.a. Du har har med egne øjne set hvordan bjergkæden ligesom deler Bulgarien i nord og syd og det bulgarske navn for Balkanbjergene ”Stara planina” – Det gamle bjerg giver rigtig mening. Du kan læse meget mere om Nationalparken og naturreservatet på hjemmesiderne du finder under vores links.
Turen dag for dag
Dag 1 |
Møde med repræsentant for Riding base ”Balkan” i lufthavnen og kørsel til Apriltsi i Balkanbjergene Privat indkvartering i dobbeltværelser og bad/toilet på etagen. Velkomstmiddag. |
Dag 2 |
Formiddagen starter i staldene, hvor vi lærer hestene at kende. Efter udvægelsen rider vi ud i de pragtfulde terræner omkring Apriltsi. Vi tilbagelægger ca. 10 km og spiser picnic ved en lille flod. Efter 1-1½ times frokostpause rider vi tilbage til Riding base ”Balkan”. Terrænet er varieret og giver mulighed for at ride i alle gangarter. Vi overnatter i Apriltsi. |
Dag 3 |
Trailet starter efter morgenmaden og vi rider mod nord-østlig retning gennem gamle landsbyer. Den medbragte frokostpakke indtages i det grønne. Efter ca. 6 sadeltimer og herlig ridning over pragtfulde enge og med udsigt til bjergene er vi fremme ved klosteret i Batoshevo i dobbeltværelser. Overnatning på klosteret. |
Dag 4 |
Fra klosteret rider vi mod syd gennem skove langs marker og bække. Vi rider gennem de charmerende bjerglandsbyer Stokite og Kupen, hvorfra vi begynder opstigningen. Frokost indtages undervejs og da terrænet er pragtfuldt til alle gangarter vil rideføreren på bedst mulig måde føre gruppen frem. Vi tilbagelægger ca. 26 km på godt 7 timer og vi rider gennem øde og dyrerige områder, før vi om eftermiddagen er fremme ved Todorcheta, hvor vi skal overnatte. |
| Dag 5 |
Dagens ridt starter efter morgenmaden, hvor rider gennem en tyk gammel skov og opstigningen fortsætter. Efter ca. 9 km og 3 timer til hest er vi fremme ved bjerghytten “Partisanska pesen”. hvor vi spiser frokost. Hytten ligger på en bjergtop i ca. 1000 m. Herfra rider vi stik vest hele tiden på toppen af Balkanbjergene og ind i nationalparken. Efter yderligere et par timer gennem skoven er vi fremme ved hytten ”Mazalat”, hvor vi overnatter. |
| Dag 6 |
Efter morgenmaden rider vi ind i reservatet ”De syngende klipper” (på bulgarsk ”Peeshti skali”) – og hvis vinden blæser, oplever vi de spændende klippeformationer synge. Gennem reservatet er der to kortere strækninger af 10-20 meter, hvor vi strækker benene, passer på hestenes og trækker dem, til vi igen får rigtigt fodfæste. Dagen er på ca. 7 timers ridning og vi tilbagelægger ca. 25 km før vi er fremme ved hytten ”Mandrata”, der ligger i 1450 m. Overnatning i flersengsværelser med eget brus/toilet. Vi spiser aftensmad ved brændeovnen og nyder solen gå ned bag bjergtoppene Maragidik (1889m) and Botev (2376m). |
| Dag 7 |
Efter morgenmaden rider vi mod nord og den cirkelrute vi har redet i, er hermed lukket. Vi rider ned af bjergene, forlader nationalparken og ned mod Apriltsi. Dagens ridt er på 18 km og tager ca. 5 timer. Vel tilbage i Riding base ”Balkan” siger vi farvel til hestene og bjergene. Vi overnatter i det samme hus som i begyndelsen af ugen. Afskedsmiddag. |
| Dag 8 |
Morgenmad og fri indtil kørsel til lufthavnen. |
Ankomst
Nærmeste lufthavn er Sofia, der ligger ca. 180 km fra Riding base Balkan. Afhentning og kørsel til lufthavnen arrangeres så det passer bedst for alle ryttere.
Ridningen
Ridtene er meget varierede både hvad angår terræn og tempo. Også her rider vi i westernsadler med små sadeltasker. Medbring selv en lille bæltetaske til camara og solcreme.
Klima:
Vejret i bjergene er altid omskifteligt og selv på den bedste sommerdag kan der komme en byge. Der er store temperaturforskelle mellem nat og dag så husk at medbringe en trøje.
Påklædning
Behagelig ridepåklædning og ridehjelm. Vindjakke, regntøj, langærmet skjorte/trøje og t-shirts. Indesko. Det kan være køligt i bjergene om aftenen. Vandflaske. Glem ikke solcreme, solbriller og myggebalsam. Husk en god bog, en kryds & tværs, kort eller andet, du kan underholde dig med under middagspausen eller på dagen i Nationalparken. Generel uformel påklædning.
Sådan bor & spiser man
Turen er på ialt 7 nætter. 3 nætter er med privat indkvartering i Apriltsi (de to første & sidste nat), 1 nat på et lille kloster og 4 nætter i Balkanbjergene. Begrænsede muligheder for adgang til strøm i bjergene og det er ikke ualmindeligt med kun en stikkontakt pr. værelse i Bulgarien. Der er fuld forplejning under opholdet og på trailet. Drikkevarer købes og betales på stedet.
Periode:
Trail til ”De syngende klipper” gennemføres på faste afgange i 2008: 7/6 – 5/7 – 19/7 – 9/8 – 20/9 – 27/9 – 4/10
Pris:
Kr. 4.950 – Læs mere her.
Galleri
|