DAGBOG

Fra en ung rytters dagbog om Riding Base ”Balkan”.

MANDAG
Endelig blev det mandag morgen. Ikke en hvilken som helst mandag, men lige præcis den mandag. Jeg havde glædet mig i uger – for ikke at sige måneder til. Jeg ankom i lørdags til Apriltsi, hvor jeg skulle nyde en uges ferie fra hesteryg. Jeg havde glædet mig til at fornemme følelsen af at have sin egen hest, om ikke andet så bare for en uges tid. Jeg havde brugt søndagen på at se terrænet an og selvfølgelig Victoria, som skulle være "min" hest hele ugen.

Men endelig oprandt den morgen, hvor jeg kunne slå øjnene op og gennem mit vindue se bjergene ligge lige derude bagved og vente på mig. Jeg stod tidligt op og var nede til morgenmad kl. 8. De andre sad allerede ved bordet. Af en eller anden mærkelig grund er kaffedrikkere altid først om morgenen og sidst om aftenen. Jeg havde mine ridebukser på selvom det var 20 grader allerede fra morgenstunden. Jeg havde to bluser på – både en top og en kortærmet og i min lille rygsæk lå en varmere bluse. For en sikkerheds skyld. Vi fik et herligt morgenmåltid med brød og ost – og nutella. Mens vi spiste, var vores ridefører Miro allerede oppe i stalden og i færd med at sadle vores heste op.

Egentlig ville jeg gerne have hjulpet, men det blev lidt sent i går; så måske i morgen..... Da morgenmaden var overstået og jeg havde hentet min dagsrygsæk med trøje, kamera, drikkedunk m.m. var der kun tilbage at vente på rideføreren. Vi er faktisk to, der venter denne morgen. Udover mig selv, er der Hans, der egentlig ikke kalder sig selv for den store rytter, men som har masser af mod og mange oplevelser med i bagagen. Ventetiden føles som år, men pludselig dukker 3 heste op med sadler og det hele. Vi er hurtigt i sadlerne og rider ud ad byen som fire cowboyer fra det vilde vesten.

Dagens tur går mod Mt. Botev - den højeste bjergtop i Balkan bjergene. Vi har nu byen bag os, og naturen udfolder sig for vores øjne. Vi rider langs små floder, over broer, gennem vandløb og kommer længere og længere væk fra hverdagens travlhed. Efter ca. 1½ times ridning er det tid til ti min. pause før opstigningen begynder. Jeg finder hurtig min vanddunk frem; det viser sig, at det ikke er nødvendigt for vandet, som risler i kilderne , kan sagtens drikkes. Jeg tog chancen og drak af det kolde vand, selvom Hans sagde, at man skal passe på, for der er andre bakterier i vandet. Det var lidt underligt at stå hoved til hoved med en hest og drikke af en flod. Efter et par billeder er vi atter i sadlen. Det går nu stejlt op ad på smalle stier og jeg var lidt nervøs for der var løse sten. Men Victoria så ikke ud til lægge mærke til dem; hun trådte sikkert og ubesværet. På det sidste stykke gennem skoven måtte vi af hestene og gå foran dem på en lang række. Det havde man aldrig fået lov til hjemme på rideskolen. Men her har du intet valg, for det er simpelthen for stejlt til at ride op. Rideføreren mente, at det var sikrere at gå og det er nok bedst at lytte til ham.

Dagbog (fortsat) »»»